Tip: Bruge IF...THEN eller CASE?

Skal man bruge IF...THEN eller CASE? Og hvad er CASE egentlig?

Læs mere om det, i dette indlæg i Guides & Kode sektionen, og lær om CASE hvis du som jeg, ikke havde brugt det før!
|

Tip: Brug noter & interne versioner

Når man bliver så god, at man kan begynde at skrive sin egen kode, vil man opleve at man ind i mellem gerne vil tilbage til et tidligere punkt i sin kode. Eller måske vil man gerne prøve noget kode af, men have mulighed for at komme tilbage til hvor man er nu.

Eller der kan være tusind andre grunde til, at det kan være en rigtig god idé at have flere versioner af sit projekt liggende. Har man det, har man nemlig samtidig flere backups til rådighed, hvis noget skulle gå galt.

En anden ting man ofte overser, er muligheden for at gemme noter og links direkte i sit REALbasic projekt. Noget som man virkelig bliver glad for i længden, det kan jeg garantere dig! :)

Derfor har jeg skrevet en lille guide i Guides & Kode sektionen, hvor jeg deler ud af mine erfaringer med disse to oversete men vigtige principper. Klik her for at gå direkte til guiden...

noter_research_app_RB

|

Duck The Dock: Lav om på Leopard-dock'en & lær om "Defaults Write" i RB

I Guides & Kode sektionen, har jeg netop postet et nyt program samt tilhørende kildekode, så du kan lære mere om de funktioner jeg har brugt i programmet.

Det programmet kan - som jeg har kaldt Duck The Dock - er at ændre Dock’en i Leopard, fra at være den kendte standard Dock, til en mere simpel udgave som jeg godt kan lide.

Denne simplere Dock er indbygget i Leopard, og brugen af den ændrer på ingen måde systemet, eller gør det mere ustabilt. Det er en Dock man fra Apples side overvejede at bruge i Leopard, men man valgte så den mere ”rodede” Dock i stedet. Du kan se forskellen på de to her:

dockBefore

dockAfter

Hvis du downloader kildekoden til programmet, kan du lære nogle spændende principper og metoder, der kan bruges i Mac OS X til at ændre det såkaldte Defaults-sytem, som blandt andet håndterer ting som Dock’ens udseende.
|

Klikbare links

Nogle gange vil man ikke benytte en knap, til at håndtere klik-bare events i sine programmer. Det kan være hvis man vil efterligne måden en URL fungerer på, eller hvis man ikke har plads nok til en ”rigtig” knap.

Klik her for at hente et REALbasic Projekt, der viser hvordan du laver klik-bar tekst/links i din vinduer.

klikbar-text

Du kan også finde koden, i Downloads & Kildekode sektionen her.
|

Velkommen til REALbasic sektionen!

Velkommen til min nye REALbasic sektion, her på Boelskifte.dk!

Her på sitet vil jeg komme med tips & tricks, nyheder, kode-eksempler og alt muligt andet, der kan gøre dig til en bedre REALbasic programmør.

Og modsat de mange andre gode REALbasic-sites på nettet, vil alt her på sitet være på dansk!

Samtidig vil jeg forsøge at henvende mig til begynderen, enten begynderen der er helt ny i programmeringens spændende verden, eller som jeg har lidt kendskab til andre programmerings-sprog, men som gerne vil være bedre til REALbasic.

Det betyder ikke at den erfarne programmør ikke er velkommen her, tværtimod! Alle vi ”newbies” ville kunne få stor glæde af erfaren hjælp, og hvis sitet her bliver en success, vil jeg oprette et egentlig forum hvor vi kan hjælpe hinanden. Men indtil videre vil jeg poste om de ting jeg selv lærer og synes er smarte, mens jeg lærer dem. Så er du erfaren REALbasic-programmør, og kunne du tænke dig at skrive nogle artikler eller ”Kom godt i gang med...” guides til sitet her, så skriv endelig en mail til mig, det ville være skønt at have en ”rigtig” programmør vi alle kunne lære af :-)

Selv er jeg nået dertil, at jeg nu kan programmere små programmer ”fra bunden” og ”uden at kigge”, og det er virkelig en utrolig spændende verden der åbner sig for en, når man når dertil.

Derfor vil jeg gerne hjælpe andre med at komme godt i gang med REALbasic, og det tager ikke ret lang tid før man når hertil hvor jeg er. Og derfor dette site!

RB Bloggen: Her på siden vil jeg skrive om REALbasic-relaterede nyheder, egne erfaringer samt fortælle når jeg har postet nye vejledninger eller kode-eksempler i Guides-sektionen.

Guides & Kode: Her vil jeg poste vejledninger, tips og kode-eksempler som alle kan hente og bruge til at lære mere af.

Downloads & Kildekode: Her vil du finde REALbasic projekter, som du kan hente ned og lære mere af. Når jeg skriver REALbasic programmer vedlægger jeg altid masser af kommentarer omkring kode jeg skriver, derfor kan andre lære en masse om hvad der egentlig sker i programmet, ved at hente mine eksempler ned og læse hvad jeg har tænkt da jeg skrev dem.

Kontakt: Her kan du sende mig en mail, hvis du har ris, ros, kommentarer, ønsker eller lignende. Og hvis du kunne tænke dig at hjælpe med sitet, skrive artikler eller andet, så send endelig en mail. Al hjælp modtages med kyshånd :-)
|